Bed and Breakfast Nykøbing Falster
Bed and Breakfast Nykøbing Falster er beliggende på 1. række lige ud til det smukke Guldborgsund. Huset - et af Nykøbing Falsters flotteste - er på 235 kvm og ligger på en flot 650 kvm grund med en lækker have. Der er fri parkering lige udenfor huset. Bed and Breakfast Nykøbing Falster er centralt beliggende midt i Nykøbing Falster tæt ved byens lystbådehavn og med restauranter, cafeer og biograf lige udenfor vinduet.Fra Bed and Breakfast Nykøbing Falster er der kun 2 min. kørsel eller 10 min. gang til byens centrum. I byens centrum er der rig mulighed for at handle og her finder du også byens teater, der bl.a. rummer årets bedste revy 2013: Nykøbing F. Revyen. Der er offentlig transport lige ved døren. I en radius på ca. en halv times kørsel finder du bl.a. 6 golfbaner, Middelaldercentret, Fuglsang Kunstmuseum, Lalandia og Knuthenborg Safaripark. Derudover er der kun 15 min. kørsel til Danmarks absolutte bedste badestrand, Marielyst - kåret for 3. gang.
Værelset: Det er 1 stort værelse på ca. 40 kvm med 1 dobbeltseng samt 2 enkeltsenge. Der er plads til 4 personer med mulighed for en ekstra opredning. Tillige er der et stort forhæng i midten, hvis man ønsker at benytte dette. (incl. gratis sengelinned).
Der er egen indgang til værelset. Værelset har eget toilet og bad (incl. gratis håndklæder). Der er 1 stort TV (B&O), samt borde/stole og skab til jeres tøj. Der er også et køleskab med drikkevarer, samt et mindre tekøkken med mulighed for at lave sig en kop kaffe/te.
Bed and Breakfast Nykøbing Falster er et dejligt "åndehul" i hverdagen, uanset om du er feriegæst, du mangler overnatningsmulighed for familie/venner eller du har en forretningsforbindelse på besøg eller du bare vil forkæle din kone/kæreste og dig selv.
Så leder du efter et fredfyldt sted med sjæl og charme, tæt ved Nykøbing Falster centrum, lige ud til vandet - så er du velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at se dig/jer.
Vi taler også tysk og engelsk.
Buller byder jer velkommen
B&B / Green Fee
Som gæst hos Bed and Breakfast Nykøbing Falster tilbyder vi, at du kan købe 4 stk. Green Fee, og kun betale for 3. Gælder til Golfklubben Storstrømmen.
